Ændring på hjemmesiden: Hvis du ønsker at benytte muligheden for at lave spilleliste, vil det fra 1. december 2021 koste et årligt abonnement på 50 kr.
Vi indfører abonnementet for at få midler til at dække vores faste årlige udgifter, bl.a. til KODA.
Alt indhold på hjemmesiden er fortsat tilgængeligt gratis.
Abonnementet kan oprettes fra 1. november, og de oprettelser, der laves i november 2021 vil gælde frem til 30. november 2022.
Din nuværende spilleliste slettes ikke nu, men din adgang lukkes pr. 1. december 2021. Hvis du opretter et abonnement, vil listen ligge derinde, så du ikke skal oprette den igen.
Opretter du ikke et abonnement, slettes din spilleliste efter 6 mdr. svarende til 30 maj 2022.
Abonnementet kan betales med VISA/Dankort eller VISA.
Det virker så enkelt – man går i kirke søndag formiddag, Højmessen indledes med et præludium, man synger et par salmer, hører en motet, synger et par salmer mere, og det hele afsluttes med at organisten spiller et postludium.
Det kan da ikke være så svært at vælge to orgelstykker, fem-syv salmer og en motet. Enhver præst og organist ved dog, at virkeligheden ikke er helt så lige til.
Når man som kirkegænger går hjem fra en Højmesse med fornemmelsen af, at det hele hang sammen, eller måske rettere uden at noget stak ud, er man sjældent klar over, hvor mange tanker præst og organist har været igennem for at skabe en rød tråd gennem hele gudstjenesten.
Salme- og musikvalg til en Højmesse skal tilpasses dagens tekster, præstens bønner og tanker i prædikenen, kirkens rum, orglets størrelse, antal og konstellation af sangere og i hvilken sværhedsgrad de kan synge, om motetten skal være på dansk, om man kan bruge latinske tekster eller tekster på andre sprog.
Melodivalg til salmerne skal også overvejes; kender menigheden melodien? Skal melodierne altid tilpasses menighedens ønsker? Eller skal den en gang imellem udfordres, så man lærer en ny melodi til en tekst, man allerede kender godt?
Hertil kommer endnu en overvejelse for præsten og organisten at gøre sig over samspillet mellem musik og tekster. Anser man nemlig gudstjenesten for et liturgisk og ritualiseret møde mellem Gud og menneske, hvori det enkelte menneske, gennem gudstjenestens almene tale til og om mennesket, kan finde rum og genklang for sit personlige liv, er det i høj grad musikken, der stemmer sindet til dette møde og som danner resonansbund for det. Derfor indledes gudstjenesten med orgelmusik – og ikke med ord! Og derfor må salmernes melodier og tekster sammen reflektere dette møde på en måde, så de lægger stemning, følelser og ord til en samtale mellem Gud og menneske om taknemmelighed, glæde, sorg, tro, tvivl, angst, udvejsløshed, længsel, kærlighed, frustrationer og alt andet menneskeligt, som findes spredt og ofte kaotisk i det daglige, og som man tager med ind i gudstjenesten.
Der er med andre ord en hel del, der skal overvejes og passe sammen.
Kirkemusikalsk Kompetencecenter (kmkc) har bedt forskellige præster og organister om at gøre sig nogle overvejelser. Sammen har de skrevet nogle teologiske refleksioner og tanker om musik til alle årets helligdage og til begge tekstrækker. Og så giver de i fællesskab forslag til salmer, motet, præ- og postludier.
Nedenfor er der adgang til kirkeårets helligdage og tekstrækker med spillelister indeholdende de givne salmeforslag til alle helligdage.
Der er links til kmkc.dk ud for de enkelte helligdage, så man kan læse præsternes og organisternes tanker bag salme- og musikvalget.
Vi har valgt at lægge alle melodivarianter af de foreslåede salmer på listerne.
